Konference: NIS2-cybersikkerhedsøvelse for topledelse og bestyrelse

Innovativ cybersikkerhedsøvelse styrker kompetencerne hos ledelser og bestyrelser i dansk erhvervsliv.

Dato: 19. januar 2024
Tid: 09:00 – 19:00
Sted: Dansk Industri, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V

Er du klar til en stressende, hæsblæsende, udfordrende og – ikke mindst – lærerig dag som topleder?

Så skal du være med, når repræsentanter fra de 18 sektorer, der rammes af NIS 2-direktivet, samles til en konkret og virkelighedstro cybersikkerhedsøvelse.

Oplev på egen krop, hvordan et angreb kan forløbe og få konkret hjælp til, hvordan I som organisation og du som topleder kan håndtere en sådan situation, som de færreste ønsker at stå i. Alt sammen i et trygt rum med andre topledere.

Hvad får du ud af cybersikkerhedsøvelsen?

1. Realistisk krisehåndtering:
Oplev stressende scenarier, hvor du skal træffe hurtige beslutninger under pres.

2. Risikohåndtering og sårbarhed:
Forstå din sektors dilemmaer og afhængighed til andre sektorer.

3. Styrket kommunikation:
Udvikl et sprog, der bygger bro mellem topledelse og cybersikkerhedsteams.

4. Forberedelse til det uventede:
Få redskaber til at tackle fremtidige cyberkriser og implementere NIS 2-kravene.

5. Selvindsigt og handlekraft:
Forstå din rolle og dit ansvar som topleder i en digital tidsalder med et voksende trusselsbillede.

Konferencen er ikke bare en øvelse. Det er en unik chance for at ruste dig selv og din organisation til fremtidens udfordringer med hjælp fra et af Europas førende leverandører på området, den estiske virksomhed RiskSight.

Cybersikkerhedsøvelsen er udviklet for topledelsen og bestyrelser i organisationer og virksomheder i 18 samfundskritiske sektorer under NIS 2-direktivet eller deres direkte leverandører.

Du kan tilmelde dig, hvis din virksomheds hovedkvarter er placeret i Rigsfællesskabet, det vil sige i Danmark, i Grønland eller på Færøerne, og hvis du er i den øverste ledelse eller i bestyrelsen i din organisation.

Praktiske oplysninger

Målet er, at alle 18 sektorer er repræsenteret til øvelsen. Der er 10 pladser per sektor. Ved tilmelding bliver du derfor bedt om at angive dit navn, din funktion, din arbejdsplads samt, hvilken sektor du hører til.

Øvelsen er forbeholdt topledelse og bestyrelser i de 18 kritiske sektorer under NIS 2-direktivet. Derudover vil virksomheder, der er direkte omfattet af NIS 2-direktivet have fortrinsret frem for deres leverandører.

Kontakt

Mere information kan fås ved at kontakte fondens sekretariat.

Anders Brandtoft

Presse- og kommunikationschef

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.