Konference: Mere salg og bedre bundlinje – brug kundedata strategisk

I en tid hvor vi har mere data til rådighed end nogensinde før, er det afgørende for virksomheder at forstå, hvordan de kan bruge denne data til at drive vækst og forbedre deres bundlinje. Kom med til konference og få redskaber og indsigt, som du kan bruge til at udnytte din virksomheds kundedata bedre.

Dato: 9. november 2023
Tid: 9:00 – 16:00
Sted: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Thomas Jensens Allé 1, 8000 Aarhus C

Vi driver forretninger i en digital verden, hvor stort set alle interaktioner og relationer efterlader et dataspor. Derfor har alle virksomheder potentielt adgang til store mængder af data, som de kan udnytte i deres forretning. Udfordringen er, at oparbejde evne til at strukturere, kvalitetssikre og gøre data tilgængelig og efterfølgende bruge data aktivt ved strategiske beslutninger i en travl hverdag.

Virksomheder i Danmark skal være bedre til at udnytte deres data. En undersøgelse viser, at der er 48 procent højere indtjening i de virksomheder, der bruger data i forhold til dem som ikke er kommet i gang. Derfor skal flere bruge kundedata, både i det daglige arbejde og til deres langsigtede strategi.

Det kræver en del at blive en datadreven virksomhed, men det giver nogle fordele:

  1. Informerede beslutninger og ressourceudnyttelse: Strategisk brug af kundedata skaber grundlag for præcise forretningsstrategier og effektiv ressourceallokering.
  2. Dyb kundeindsigt og forudsigende analyse: Med kundedata får man dybere forståelse af kundernes adfærd, præferencer, og potentiale til at forudsige fremtidige trends.
  3. Data visualisering og forståelse: Gennem visualisering af data bliver komplekse datasæt lettere at forstå og analysere, hvilket hjælper med at opdage og løse problemer.
  4. Kulturændring og engagement: Visualiserede data fremmer en data-drevet kultur, engagerer medarbejderne og øger interaktionen med data.
  5. Fremme af samarbejde: Gør data visuelt tilgængelige og det fremmer samarbejde på tværs af teams, hvilket styrker den samlede virksomhedsstrategi.

Ovenstående kan lyde nemt, men er det bestemt ikke. Derfor vil der på konferencen, som afholdes af projektet Datadreven Kundeindsigt, være eksperter som giver deres bud på hvordan man kommer i gang. Der vil også være virksomheder, der fortæller om, hvordan de bruger data og hvad der har været sværest i processen mod at blive en datadreven virksomhed.

Kontakt

Mere information kan fås ved at kontakte fondens sekretariat.

Brian Christensen

Project Manager

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.