Event: Nordic Fintech Week 2025

Nordic Fintech Week 2025 afholdes i slutningen af september.
Nordic Fintech Week 2025 afholdes i TAP1 i København og kigger på den nordiske fintech-sektor med udsyn for øje.
Det sker
Dato: 24. og 25. september 2025
Tid: 9:00 – 20:00
Sted: TAP1, Raffinaderivej 10, 2300 Copenhagen, Denmark
Igen i år er Nordic Fintech Week designet til, at understøtte de mest taltnfulde danske fintech-virksomheders vækst.
På konferencen samles indflydelsesrige grundlæggere og visionære tænkere i det nordiske fintech-økosystem og lærer hinanden om de seneste trends i branchen.
Konferencens ambition er således at sætte den nordiske innovation på scenen, så vores fælles region forvandles til et innovativt fintech-kraftcenter.
Fra norden og ud i verden
Hovedtemaet for Nordic Fintech Week 2025 fokuserer på krydsfeltet mellem nordiske værdier og global vækst.
Det handler om afkodning af markedet, om at få den rette indflydelse og så udforsker konferencen også, hvordan vi kan opbygge et mere inkluderende, bæredygtigt og menneskecentreret finansielt økosystem, hvor nordiske værdier kan være et afgørende salgsparameter.
Fintech er generelt i hastig udvikling. Finansielle tjenester omdefinerer adgang, effektivitet og inklusion på tværs af samfundet.
Denne transformation handler ikke kun om nye teknologier – den handler også om at sikre, at innovation forbliver menneskecentreret, etisk afstemt og fokuseret på langsigtet effekt.
Det gælder både i samarbejdet mellem mennesker og kunstig intelligens, men også om decentraliseret finansiering til for eksempel bæredygtighed eller modulære systemer.
Dertil er regulatorisk kompleksitet et væsentligt omdrejningspunkt ved årets paneldebatter og indlæg, og så kommer der til at være særligt fokus på, hvordan Norden kan føre an i at opbygge transparente, robuste og menneskecentrerede finansielle systemer. Noget af det som også Beyond Nordic bidrager til.
12 spor skaber Nordic Fintech Week 2025
Baseret på hovedtemaet har Copenhagen Fintech udarbejdet 12 kernespor for Nordic Fintech Week 2025, hvor især den nordiske ekspansion og eksport kommer til at fylde meget.
Men der er også fokus på de mange muligheder som små og mellemstore virksomheder kan folde ud ved at udnytte fintech endnu bedre, sådan som det også blev undersøgt og dokumenteret i projektet SMV-Fintech for nogle år siden.