AM Hub stiller skarpt på bæredygtig produktion

Med yderligere fokus på bæredygtig produktion skal AM Hub designe og udføre en række nye udviklingsforløb, der kan gøre danske virksomheder endnu stærkere i den globale konkurrence.

Industriens Fond sætter nu yderligere tryk på udbredelsen af industrielt 3D-print med en geninvestering i Dansk AM Hub. Hubben arbejder for at udbrede additive manufacturing til danske fremstillingsvirksomheder og over de næste fire år bliver det arbejde nu yderligere intensiveret – blandt andet med henblik på at gøre Danmark og dansk erhvervsliv verdensførende i at anvende de digitale fremstillingsteknologier til bæredygtig produktion.

Listen over Dansk AM Hubs resultater lang: Et nødberedskab af værnemidler blev stablet på benene i kampen mod COVID-19, et samlet AM-miljø er blevet samlet bestående af både eksperter, brugere og udviklere, Mere end 400 små og mellemstore virksomheder har været igennem inspirations- og uddannelsesforløb hvoraf 100 har høstet konkrete konkurrencefordele og taget vigtige skridt i retning mod en mere bæredygtig produktion. Derudover har AM Hub været vært for Skandinaviens største AM-konference, holdt på dansk jord – og det bliver den igen i år.

Sidst, men ikke mindst, har Dansk AM Hub hjulpet et helt nyt iværksætterkuld med at anvende additive manufacturing som løftestang for deres forretningsmodel, og samtidigt medvirket til et tiltagende internationalt fokus på Danmark, som et land der på bæredygtig vis behersker fremtidens produktionsteknologi.

Med andre ord, er det lykkedes at skabe øget opmærksomhed omkring industrielt brug af 3D-printteknologien, at italesætte og udvikle den forretningsstrategiske værdi af additiv produktion i metoder, som igen er blevet anvendt til at skabe en forbedret produktionsproces, produkt eller værdikæde hos danske produktionsvirksomheder. 

Bevilling banede vejen

Resultaterne er tilvejebragt ved hjælp af en bevilling fra Industriens Fond, som initierede Dansk AM Hub i 2017 for at fremme brugen og forståelsen af additive manufacturing i industrien i Danmark. Og nu skubber fonden arbejdet yderligere fremad med en ny bevilling.

Virksomhedernes evne til at producere bæredygtigt bliver fremover endnu mere vigtigt for deres konkurrenceevne. Med afsæt i Dansk AM Hubs flotte resultater hidtil sætter vi nu yderligere tryk på at indfri de store muligheder, der ligger i AM-teknologien, og som har et stort potentiale til at gøre virksomhedernes produktion langt mere bæredygtig. Vores ambition er samtidig, at det vil inspirere til yderligere teknologianvendelse og digitalisering hos de produktionsvirksomheder, der prøver kræfter med AM,” siger adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.

Både Dansk AM Hub og Industriens Fond ønsker at udnytte AM-teknologiens konkurrenceforbedrende effekt, men særligt også den grønne effekt. Visionen er at blive verdens første og førende medlemsorganisation, der ud over at styrke konkurrencekraft og vækst også måler indsatser på konkret eliminering af CO2-udledninger for dermed at dokumentere fremtidens bæredygtige produktion på dansk jord.

I dag har Dansk AM Hub således knap 50 medlemmer. Det er store producenter som Lego, Grundfos, store internationale teknologileverandører som Stratasys, HP og EOS, danske AM-udviklere som Damvig, Addifab og CreateitReal og en stor kerne af små og mellemstore danske fremstillingsvirksomheder. De arbejder i regi af Dansk AM Hub mod at skabe en fremtid, hvor vi producerer med lavere materialeforbrug, spild og transport samtidigt med, at vi får designet, udviklet og produceret mere skræddersyede, holdbare og energieffektive produkter ved at udnytte AM-teknologiens muligheder.

Med Dansk AM Hub er der således ikke blot etableret et projekt, men en bevægelse om at udnytte mulighederne med AM-teknologien til at skabe en mere bæredygtig produktion. Vi skal nu fortsætte arbejdet med at gøre Danmark verdensførende i at anvende additiv produktion til at skabe helt konkrete bæredygtige resultater, der kan måles og vejes,” siger bestyrelsesformand i Dansk AM Hub, Tue Mantoni og udtrykker stor glæde over, at Industriens Fond fortsat ser Dansk AM Hubs potentiale og investerer i samarbejdet på længere sigt.

Også internationalt er der masser af muligheder som Dansk AM hub vil afsøge i den nære fremtid.

Verden omkring os skal se, at vores grønne energi fra vores mange vindmøller også kan skabe fremtidens grønne produkter,” siger direktør i Dansk AM Hub, Frank Rosengreen Lorenzen, og understreger, at flere internationale aktører som Apple og Facebook allerede har opdaget potentialet i vores danske grønne vedvarende energi, hvor de har investeret i store datacentre, og nu skal de store internationale producenter og teknologileverandører også rette blikket mod Danmark, så vi kan være med i front, når fremtidens produktionssystemer skabes.

Tiden er inde til, at Danmark skal vise resten af verden, hvordan vi designer, udvikler og producerer fremtidens produkter,” siger Frank Rosengreen Lorenzen.

Kontakt

Ole Østrup

Formidlingschef

Projekt data

Projektet

Læs mere om Dansk AM Hub her på Industriens Fonds hjemmeside eller ved at besøge hubbens egen hjemmeside.

Cases

Læs om nogle af de mange virksomheder som Dansk AM Hub har hjulpet.

Mere information

Mere information kan fås ved at kontakte fondens sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Mail: oos@industriensfond.dk
Mobil: 23 80 06 60

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.