Ny oplysningskampagne om cybersikkerhed skal hacke unge til at vælge IT-uddannelser.

Industriens Fond og Forsvarets Efterretningstjeneste er klar med en ny kampagne, der skal få flere unge til at interessere sig for cybersikkerhed, så vi som samfund også fremadrettet har tilstrækkeligt med profiler med stærke cyberkompetencer.

Cyberangreb er for alvor blevet hverdag for mange danske virksomheder og myndigheder. Intensiteten i angrebene er stigende, og efterspørgslen efter højtkvalificerede cyberprofiler  til at modvirke angrebene er større end udbuddet af kvalificerede kandidater.

Det har store konsekvenser for Danmarks sikkerhed, og på den baggrund er Forsvarets Efterretningstjeneste og Industriens Fond gået sammen om at styrke den langsigtede adgang til kompetente medarbejdere med stærke evner inden for cybersikkerhed.

Forsvarets Efterretningstjeneste har netop søsat en oplysningskampagne, som skal få flere unge til at uddanne sig indenfor IT- og cybersikkerhed for derved at afhjælpe den nuværende og fremtidige kompetencemangel. Awarenesskampagne 2020 – Cybersikkerhed skal bidrage til at øge unges bevidsthed om cybersikkerhed, og de karrieremuligheder, der findes indenfor området. Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, siger om kampagnen:

”Den nye kampagne er i øjenhøjde med vores unge og skal inspirere til at påbegynde en rejse fra gamerværelset til en IT-uddannelse. Det er et vigtigt skridt for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter dygtige fagfolk, erhvervslivet oplever lige her og nu, men så sandelig også på længere sigt. Danmark har brug for at opruste sin bemanding inden for cybersikkerhed, så vi i langt højere grad kan beskytte vores virksomheder og omdanne vores ekspertise til en øget styrkeposition på det internationale marked”.

Kampagnes omdrejningspunkt er hjemmesiden nationalcybersikkerhed.dk, som sammen med videoer og sociale medier skal inspirere og opmuntre de unge til at forfølge en karriere inden for cybersikkerhed og informere om uddannelser og andre veje til at nå målet.

Cyberområdet er blevet en kampzone, hvor Danmark er alvorligt truet. Og samtidig er it-sikkerhedseksperter en mangelvare og en kæmpe rekrutteringsudfordring de kommende år. Vi har derfor brug for et øget fokus på it-sikkerhed og på at få uddannet folk med de rette it-kompetencer. Det gælder både i FE, men også i resten af samfundet, at vi har brug for at tiltrække og fastholde specialister, både nu og i fremtiden”, siger Lars Findsen, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Projektet udspringer af Industriens Fonds ambitiøse indsats inden for cybersikkerhed. Indsatsen blev aktiveret tilbage i 2019 med en bevilling på 100. mio. og har til formål at højne sikkerhedsbevidstheden hos virksomheder og medarbejdere og om at få styrket it-sikkerheden i de produkter og løsninger, som danske virksomheder eksporterer.

Projekt data

PROJEKTET

Læs mere om kampagnen og baggrunden for fondens bevilling her på hjemmesiden.

CYBERINDSATS

Projektet er en del af Industriens Fonds indsats inden for cybersikkerhed. Læs mere derom her:

PROJEKTPARTNERE

Projektet udføres af Forsvarets Efterretningstjeneste. Besøg dem herunder.

MERE INFORMATION

Spørgsmål angående Industriens Fonds engagement kan stilles til Fondens sekretariat.

Anders Ziegler Kusk
Projektleder
Telefon: 33 37 62 32
Mail: azk@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.