NETCORE

Gennem projektet arbejdede DTU med at videregive og anvende den nyeste viden om, hvordan man kan beskytte elektronik under korrosive forhold.

Center for Korrosion i Elektronik på DTU arbejdede med at videregive og implementere den nyeste viden omkring korrosive forhold til en bredere kreds af danske elektronikproducenter. Den slags viden er afgørende i produktionen af eksempelvis vindmøller og solceller.

Via projektet kunne virksomheder deltage i kurser om korrosion og pålidelighed, sparring med virksomhederne om nye innovative løsninger på området og opbygge en database & netværk over virksomheder, samt institutioner med viden på dette højt specialiserede område. Selvom projektet er slut, så har resultaterne været så gode, at DTU fortsætter arbejdet med netværk og vidensdeling.

Projektet bestod af følgende hovedaktiviteter:

  • Uddannelse:
    Kurser om korrosion og pålidelighed m.v. for medarbejdere i sådanne typer virksomheder.
     
  • Virksomhedssupport på produkter:
    Et samarbejde med virksomhederne om at arbejde med ”failure analysis”.
     
  • Samarbejde:
    Interaktion mellem de deltagende virksomheder og DTU om at udvikle nye innovative løsninger til anvendelse i elektronikindustrien.
     
  • Database:
    Projektet udviklede en vidensdatabase og et netværk på korrosionsområdet. Databasen er frit til rådighed på nettet.

 

Resultater

Projektforløbet er slut. Men de mange erfaringer, netværk, artikler og præsentationer er alle tilgængelige på projektets hjemmeside.

Se NETCORE-projektets resultater

Om projektet

Projektnavn:
NETCORE

Projektejer:
DTU, Mechanical Engineering

Tid:
2011 - 2014

Støttet med:
1,6 mio. kroner.

Website:
NETCORE

Kontakt

Projektansvarlig:
Morten Stendahl Jellesen
Senior Scientist
M: 45 25 22 13
E: msj@mek.dtu.dk

Industriens Fond: 
Ole Østrup
Formidlingsansvarlig 
Mail: oos@industriensfond.dk 
Telefon: 33 37 62 08