Lancering af dansk-indisk SMV-accelerator

Danske og Indiske SMV’er skal udvikle fælles løsninger på samfundsudfordringer i Indien.

Det indiske marked gennemgår i disse år en hæsblæsende vækst. Indien har inden for en kort årrække formået at skabe flere verdensførende videnmiljøer samt en dynamisk, innovativ virksomheds- og statup-scene. Samtidig står det indiske samfund overfor en lang række udfordringer. Blandt andet inden for miljø, bæredygtighed og fødevarer: alle områder, hvor dansk erhvervsliv er i en global førerposition. For at skabe et solidt fodfæste på det indiske marked, er det afgørende at danske virksomheders adgang til partnerskaber og udviklingsprojekter i Indien styrkes.

Det er målet for projektet ”The Indo-Danish SME Accelerator Platform”. Der er tale om et nyt dansk-indisk initiativ, som skal bygge bro mellem danske og indiske SMV’er med det sigte at udvikle nye fælles løsninger inden for intelligente byløsninger, fintech, greentech og foodtech. Med projektet får danske virksomheder mulighed for at teste og demonstrere løsninger direkte på det indiske marked, så virksomhederne på den baggrund kan etablere konkrete forretningssamarbejder med en indisk partner. Samtidig vil projektet bidrage til indfrielsen af FN’s SDG-mål i kraft af partnerskabernes fokus på samfundsudfordringer.

Over de næste 2½ år vil mere end 30 særligt udvalgte danske SMV gennem projektet gennemgå et acceleratorforløb i Indien. I samarbejde med indiske SMV’er skal de danske virksomheder udvikle forretnings- og produkttilpasningsstrategier, som skal sikre dem investeringer, etablering samt salg til det indiske marked. Målet er at finde den rette vej og metode ind på det indiske marked for danske SMV’er, og sikre kontrakter til de danske SMV’er i projektet.

Projektet er et samarbejde mellem Asia House, Dansk Industri, Greentech Challenge og en række andre danske offentlige og private erhvervsaktører, herunder også det danske innovationscenter i Indien. Projektet vil med sin brede inddragelse af danske aktører, samt ansættelsen af en fuldtids indisk projektkoordinator i Bangalore, sikre den nødvendige indiske forankring for at danske SMV´er kan komme forbi disse udfordringer og etablere sig på det indiske marked. Projektet er støttet af Industriens Fond med 6,4 millioner kroner, og løber fra 2019-2021.

Projekt data

PROJEKTET

Læs mere om projektet her på Industriens Fonds hjemmeside.

KONTAKT

Eventuelle spørgsmål kan stilles til Industriens Fonds sekretariat.

Nanna Nyholm
Projektleder
Telefon: 33 37 62 06
Mail: nn@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.