Innovative lærere kan lære endnu mere

05.10.2018

Som optakt til Skolernes Innovationsdag sætter Experimentarium igen fokus på lærernes kreative kompetencer indenfor innovation og idéudvikling. Det sker når der afholdes Lærernes Innovationsdag den 31. januar 2019.

Det kræver inspiration og nytænkning at kunne motivere elever og lære fra sig. Som underviser er det derfor vigtigt, at få fyldt sine innovative hjerne-depoter. Derfor har projektet Skolernes Innovationsdag udviklet den forberedende Lærernes Innovationsdag, som et led i projektet for at klæde lærerene på til selve Skolernes Innovationsdag.

Innovation starter med en god idé, og evnen til at få gode idéer er en muskel, som vi alle kan træne og forbedre. Det er baggrunden for projektet og gælder selvfølgelig både for lærere og elever.
 

Innovationsdagen

Hvordan arbejder man med innovation og entreprenørskab, og hvad er kreativitet egentlig? Og hvordan arbejder hjernen, når den er kreativ?

Det er nogle af de spørgsmål, der stilles og besvares på Lærernes Innovationsdag, der afholdes på Experimentarium den 31. januar 2019 klokken 14-17.

Lærere fra hele landet samles til en inspirerende dag med oplæg og workshops om arbejdet med innovation og kreativitet. Og fremfor alt efterlades deltagerne med konkrete redskaber til at arbejde med kreativitet og innovation i undervisningen.
 

 Program

14.00
Velkomst på Store Scene ved Experimentarium

14.15
Oplæg og aktiviteter ved Nanna Inie, ph.d., forsker i kreativitet og ideudvikling: Fra idé til innovation. Om kreativitetskompetence og hvad kreativitet egentlig er.

15.15
Spørgsmål

15.30
Forfriskning, goodiebags og ballonleg i forhal

15.45
Oplæg og aktiviteter ved Peter Rasmussen, projektleder, Fonden for Entreprenørskab: Om kompetenceramme og didaktiske principper. Hvordan omsætter man dagens tanker til undervisning?

16.30
Spørgsmål

16.45
Opsamling og afslutning
 

Tid og Sted

Dato:
31. januar 2019

Tid:
Klokken 14.00 – 17.00

Sted:
Experimentarium
Tuborg Havnevej 7
2900 Hellerup
 

Tilmelding

Det er gratis at deltage i Lærerens Innovationsdag, men tilmelding er ’først til mølle’, og der er et begrænset antal pladser. Tilmelding sker via linket forneden – senest den 10. januar 2019.

EXPERIMENTARIUM

Lærernes Innovationsdag afholdes i regi af det nye Experimentarium i Hellerup. Formålet er at inspirere lærere til at tænke mere innovativt. Industriens Fond har, udover støtten til Skolernes Innovationsdag, også støttet udviklingen af nye udstillinger på Experimentarium. Læs mere nedenfor.

TILMELDING

Alle er velkomne til at deltage i arrangementet. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt senest den 10. januar, og skal foretages gennem linket:

HVOR OG HVORNÅR?

Sted:
Experimentarium
Tuborg Havnevej 7
2900 Hellerup

Dato:
31. januar 2019

Tid:
Klokken 14.00 til 17.00