Ti virksomheder er udvalgt til Impact StartUp

27.08.2020

Nyt accelerator-forløb for sociale iværksættere kører Danmarks ti bedste impact startup-virksomheder i stilling til intensiv forretningsudvikling.

Danmark har brug for sociale vækstiværksættere, der kan hjælpe med at finde løsninger på nogle af de udfordringer, som det danske velfærdssystem står overfor – og for impact investorer der kan hjælpe med at skalere deres initiativer. Det har ført til acceleratorforløbet Impact StartUp, der i sidste uge fik 30 virksomheder til at konkurrere om et 18 måneders udviklingsforløb med rådgivning og værktøjer til at opbygge en kommerciel stærk forretning.

Iværksætterne pitchede ideen bag deres virksomhed for et panel af erhvervsfolk. Fælles for de deltagende iværksættere er, at de er impact startups med en målsætning i forhold til ”work inclusion”, hvilket betyder, at de har en mission om at hjælpe mennesker udenfor arbejdsmarkedet ind på arbejdsmarkedet. Formålet er at styrke virksomhedernes økonomiske, men også sociale, bundlinje.

Ti virksomheder nåede gennem nåleøjet med deres innovative forretningskoncepter, og kan nu se frem til et udviklingsforløb i form af master classes, workshops, sparring og investor matching.

Det er første gang at Impact StartUp Danmark afholdes. Næste runde forventes at starte op til foråret 2021 med fokus på et nyt impact-tema. Initiativet udføres af Den Sociale Kapitalfond med støtte fra Industriens Fond, og indgår som den danske del af et nordisk økosystem for sociale iværksættere og investorer ved navn Impact Startup Nordic.

OM PROJEKTET

Her på Industriens Fonds hjemmeside kan der læses mere om Impact StartUp.

PROJEKTPARTNERE

Projektet udføres af Den Sociale Kapitalfond Accelerator i samarbejde med Impact Startup Nordic.

KONTAKT

Eventuelle spørgsmål angående Industriens Fonds støtte til Impact StartUp kan stilles til fondens sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 23 80 06 60
Mail: oos@industriensfond.dk