Danske Idéer 2015 er afgjort

20.04.2015

Fem fantastiske idéer udgjorde finalen i 2015-versionen af Danske Idéer. Habib Frost vandt førstepræmien – et ophold på Singularity University hen over sommeren.

Der var god stemning og sprudlende humør hos alle deltagere, da finalen i Danske Idéer blev afholdt på Østerbro i København. Blandt de fremmødte var naturligvis finalisterne. Men også mange af de øvrige deltagere, der tidligere på året deltog i et ugelangt uddannelsesforløb - kernen i Danske Idéer - var mødt frem mandag eftermiddag.

Den teknologiske spændvidde var bred. Både i uddannelsesforløbet og i finalen. Kunstig intelligens, nanoteknologi, robotter, databehandling, biologi og mange andre fagområder blev blandet og kombineret på nye og idérige måder.

Bedst blandt de bedste var Habib Frost, der altså modtog førstepræmien – et 10-ugers sommerophold på Singularity University i USA.

Om Danske Idéer

Projektet er et samarbejde mellem Industriens Fond og Danish Singularity University Alumni. Læs mere om projektet her på siden, eller besøg Danske Idéer på Facebook eller Twitter.