Dansk Naturvidenskabsfestival

DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL AFHOLDES HVERT ÅR I UGE 39. FESTIVALEN ER EN SJOV, LÆRERIG OG INSPIRERENDE BEGIVENHED, SOM SKAL ØGE INTERESSEN FOR NATURVIDENSKABERNE BLANDT BØRN OG UNGE LANDET OVER.

Dansk Naturvidenskabsfestival skaber hvert år i uge 39 en ramme for, at godt 150.000 børn og unge engageres i de naturvidenskabelige fag gennem forskellige aktiviteter rundt omkring i hele Danmark. Festivalen inspirerer desuden lærere til at tænke i nye metoder og samarbejder med aktører uden for skolen. Formålet med Naturvidenskabsfestivalen er at få flere unge til at vælge naturvidenskabelige uddannelser gennem formidling af gode og spændende oplevelser samt viden herom. Festivalen udføres i samarbejde med lokale festivalarrangører fra skoler, gymnasier, science-centre, museer, biblioteker, virksomheder, organisationer.
 

METODE

Naturvidenskabsfestivalen består af en række aktiviteter, der hver især støtter skolerne i at udvikle aktiviteter i uge 39. De to største aktiviteter er følgende arrangementer:

  • MasseEksperimentet:
    MasseEksperimentet er et landsdækkende eksperiment, der gennemføres i festivalugen, hvor ca. 30.000 elever er med til at indsamle data til et forskningsprojekt. Eksperimentet er reelt med til at skabe ny viden og giver samtidig eleverne indsigt i at bruge en naturvidenskabelig metode – og hvad det medfører i praksis. MasseEksperimentet er et stærkt bindeled mellem forskning, uddannelse og virksomheder, og det skaber værdi for de deltagende elever, der oplever, at de kan bidrage til reel og ny viden.

  • Testoteket:
    Forsøgsdatabasen Testoteket er et unikt online laboratorium, hvor mere end 130 hands on-forsøg ligger frit tilgængeligt. Forsøgene får børn og unge til at undre sig og stille spørgsmål og er nemme at bruge for både lærere og elever.

Ambitionen om at tiltrække flere unge til de naturvidenskabelige fag passer godt sammen med Industriens Fonds strategiske fokusområder. Industriens Fond har således støttet naturvidenskabsfestivalen siden 2010, og har altså nu besluttet at støtte festivalen yderligere i årene 2016-2018.
 

Naturfestivalen 2019-21

Siden projektet blev sat i søen tilbage i 2010, har Dansk Naturfestival været en stor sucess blandt de danske elever. Derfor har Industriens Fond forlænget projektet yderligere tre år med en 2. mio kroner støtte. Donationen vil især være fokuseret på en udvikling af festivalens foredragsordningen, deres online laboratoriet samt eventens prisuddelingsarrangement. 

Fonden har tidligere støttet aktiviteter i tilknytning til festivalen med henholdsvis 3 mio. kr., 2,35 mio. kr. og 3,37 mio. kr. for perioderne 2010-2012, 2013-2015 og 2016-2018.

OM PROJEKTET

Projektnavne: 
Dansk Naturvidenskabsfestival 2016-2018
Dansk Naturvidenskabsfestival 2019-21

Projektejer:
Astra

Tid:
2016-2018 og 2019-2021

Støttet med:
5,4 mio. kr.

Website:
Dansk Naturvidenskabsfestival

FONDEN OG FESTIVALEN

Industriens Fond har gennem en årrække engageret sig i Dansk Naturvidenskabsfestival. En tidligere bevilling er eksempelvis givet til afholdelse af festivalen i årene 2013, 2014 og 2015.

AFSLUTTENDE RAPPORT

Dansk Naturvidenskabsfestival 2016-2018 er afsluttet, og erfaringer og resultater er samlet i en afsluttende rapport. Rapporten kan læses nedenfor.

KONTAKT

Projektansvarlig: 
Liva Rønn-Petersen
Eventchef
Telefon: 22 18 87 71
Mail: lrp@astra.dk

Industriens Fond:
Morten Mommsen
Projektleder
Telefon: 33 37 62 09
Mail: mm@industriensfond.dk