Udvikling af Dansk Produktions Univers

Projektet vil forbedre konkurrencekraften hos mindre produktionsvirksomheder gennem kompetenceopbyggende udviklingsforløb.

Fremstillingsvirksomheder i Danmark har alle forudsætninger for at vækste. De har gode produkter, lave omkostninger og kompetente medarbejdere. Alligevel møder mange virksomheder barrierer, som afholder dem fra at komme ud over rampen. Derfor vil kompetencehuset Dansk Produktions Univers (DKPU) sætte ind med specialiseret rådgivning til at udvikle flere regionale virksomheder.

Formålet med projektet at hjælpe mere en 100 SMVer til at omstille deres produktion og forretningsgange særligt indenfor digitalisering, automatisering samt proces- og produktionsoptimering. Over en tre-årig periode skal en styrkelse af DKPUs egne kompetencer bidrage til håndholdte udviklingsforløb, som sikrer at virksomhederne eksponeres for ny viden og opnår gode effekter.  

Målgruppen er danske fremstillingsvirksomheder i Jylland med op til 50 medarbejdere.

Projektet udføres af DKPU.
 

METODE

Projektet tager udgangspunkt i markedsundersøgelser til at danne et overblik over  virksomhedernes problemstillinger og behov. 50 virksomhedsscreeninger skal dernæst kortlægge og analysere virksomhedernes produktion og administration med henblik på en identificering af indsatsområder og udvikling af målrettede handlingsplaner.

Indsatsområderne vil hovedsageligt dække temaerne:

  • Digital omstilling. For eksempel ressourceplanlægning, Business Intelligence, udnyttelse af data
  • Automatisering. For eksempel Administrative robotter (software), automatisering af produktionsapparatet, kollaborative robotter
  • Bæredygtig produktion
  • Strategi og forretningsudvikling
  • HR. For eksempel Samarbejde og virksomhedskultur

Projektet afholder derudover en række events og opretter et fagligt netværk for produktionsledere. Yderligere er det deres ambition at hjælpe 10 ingeniørstuderende i praktik ved hjælp af matchmakingforløb og at udvikle egne kommunikationskanaler til brug for bedre kontakt med målgruppen.
 

EFFEKT

Videreudviklingen af DKPU skal medføre en overordnet vækst hos mere en 100 produktionsvirksomheder, hvoraf mindst 70 procent tilkendegiver en positiv effekt af deres virksomhedsforløb. Endeligt skal væksten føre til en øget konkurrenceevne hos de deltagende virksomheder.

OM PROJEKTET

Projektnavn:
Udvikling af Dansk Produktions Univers

Projektejer:
Dansk Produktions Univers F.M.B.A. (DKPU)

Tid:
2020-2022

Støttet med:
2,3 mio. kroner

Projektpartnere

Projektet udføres af Dansk Produktions Univers.

KONTAKT

Projektansvarlig:
Claus Højgaard
Adm. direktør
Telefon: 26250217
Mail: ch@dkpu.dk

Kontaktperson
Kim Jespersen
Seniorrådgiver
Telefon: 93 95 49 99
Mail: kj@dkpu.dk

Projektansvarlig Industriens Fond:
Morten Mommsen
Projektleder
Telefon: 33 37 62 09
Mail: mm@industriensfond.dk