Beijing Design Week

I 2018 ville danske designere, arkitekter og byplanlæggere få et helt unikt udstillingsvindue for et internationalt publikum, da København skulle være medvært for Beijing Design Week.

Beijing Design Week er en anerkendt, årligt tilbagevendende begivenhed, der strækker sig over 2 uger i september/oktober i Beijing med cirka 5 millioner besøgende. Beijing Design Week er derfor en værdifuld platform for danske virksomheder og indgåelse af handelsaftaler.
 
København ville forestå medværtskabet af Beijing Design Week i 2018 med det formål at give danske virksomheder en unik mulighed for at fremvise danske produkter og løsninger for et stort internationalt publikum, herunder produkter, løsninger og koncepter inden for eksempelvis byudvikling og cleantech.
 
Medværtskabet blev udviklet i tæt samarbejde med de danske repræsentanter i Kina, herunder Den Danske Ambassade og Det Danske Kulturcenter. Projektet er nu afsluttet og erfaringer og resultater er samlet i projektets afsluttende rapport.
 
 

METODE

Udover medværtskabet i 2018 ville projektet afholde et mindre event under Beijing Design Week 2017, som optakt til året efter, for at sætte fokus på danske kompetencer og løsninger allerede i indeværende år. Derudover blev der ligeledes afholdt en række relaterede events før og efter Beijing Design Week 2018, herunder udstillinger, paneldebatter, workshops og produktfremvisninger og -lanceringer, med henblik på at maksimere udbyttet af medværtskabet.
 
I forbindelse med Beijing Design Week 2018 ville projektet endvidere afholde en Sustainable Cities-konference med fokus på bæredygtig byudvikling, liveability, spildevandshåndtering, klimatilpasning og intelligent trafikstyring.
 
 

EFFEKT

Et medværtskab for Beijing Design Week var det hensigten at understøtte en markant promovering af danske løsninger og projektet forventede, at mindst 60 danske virksomheder deltog i designugen og var med til at understøtte det eksisterende samarbejde med Kina og dermed skabe nye fremtidige projekt- og samarbejdsmuligheder. Derudover var forventningen ligeledes, at medværtskabet ville skabe øget eksport og beskæftigelse for danske virksomheder.

OM PROJEKTET

Projektnavn: 
Beijing Design Week

Projektejer: 
Københavns Kommune 

Tid: 
2017-2018

Støttet med: 
2,5 mio. kroner

Beijing Design Week

Beijing Design Week er Kinas førende designfestival og arrangeres af det kinesiske kulturministerium og bystyret i Beijing. Designugen har været afholdt hvert år siden 2011. Læs mere om ugen nedenfor. 
 

Besøg partnerne

Projektet faciliteres af Københavns Kommune og udvikles i tæt samarbejde med blandt andre Den Danske Ambassade og Det Danske Kulturcenter i Kina. Besøg partnerne nedenfor.
 

AFSLUTTENDE RAPPORT

Projektet er afsluttet, og erfaringer og resultater er samlet i en afsluttende rapport. Rapporten kan læses nedenfor.

KONTAKT

Projektansvarlig:
Frank Jensen
Overborgmester

Kontaktperson:
Tine Eriksen Green
Programleder
Telefon: 27 79 21 33
Mail: tie@okf.kk.dk

Projektansvarlig Industriens Fond:
Nanna Nyholm
Projektleder
Telefon: 33 37 62 06
Mail: nn@industriensfond.dk