Bæredygtighed i SMV'er

Projektet skal bidrage til, at små og mellemstore virksomheder udvikler sig i en bæredygtig retning både økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Bæredygtighed i SMV'er er et projekt, der arbejder med to hovedaktiviteter, som hver især supplerer hinanden og danner grundlag for, at virksomheder får mere erfaring med bæredygtighed. Denne erfaring skal omsættes til en bedre bundlinje. De to hovedaktiviteter i projektet er:

  • At indhente viden om små og mellemstore virksomheders arbejde med bæredygtig forretningsudvikling og produktion.
  • At igangsætte og understøtte en lærings- og forandringsproces, hvor de deltagende virksomheder profiterer af forløbet gennem en udvikling af egne forretningsmodeller med øget vækst og konkurrenceevne til følge.

Viden og processer vil til slut blive samlet i læringspakker, der udbredes til andre små og mellemstore virksomheder og forhåbentlig give svar på en række spørgsmål om bæredygtig produktion.

  • Hvilke omstillingsprocesser finder sted i virksomheden under arbejdet med bæredygtighed?
  • Hvilke organisatoriske kompetencer er nødvendige?
  • Hvilke barrierer oplever SMVer i arbejdet med bæredygtig produktion?

Nødvendigheden af at fokusere på SMV'er udspringer af, at SMV'ers erfaringer med bæredygtig produktion er et uudforsket område, selv om SMV'er står for omkring 61 procent af danske virksomheders påvirkning på miljøet.

 

Metode

Projektet tilrettelægges som aktionsforskning. Det vil sige, at projektet kombinerer videns- og erfaringsopsamling med konkret handling, kompetenceudvikling og forandring i den enkelte virksomhed.

 

Projektets metodiske omdrejningspunkt er indsamlingen ny viden, der sættes i spil undervejs i 40 virksomheder, der deltager i forløbet, der ser ud som følger:

  • Forberedelse
    Dialog med virksomheder, forberedelse af metode og interviews underbygget af anden research inden for temaet.
  • Dataindsamling og bearbejdning
    Herunder findes tematiseringer, kortlægning af virksomhedernes udviklingsniveau og identifikation af konkrete læringsbehov.
  • Workshops
    I disse workshops bringes 5-10 virksomheder sammen og faciliteters gennem en proces, hvor de gensidigt inspirerer hinanden og videndeler. Outputtet af disse workshops bringer ny viden til projektet.
  • Udvikling af læringspakker
    Udvikling af materiale, der kan bruges til undervisningsformål, for eksempel cases med tilhørende undervisningsguides, præsentationer og videoer. Læringspakkerne kan bruges af virksomheder, som ikke har deltaget i projektet.
  • Formidling
    Formidling af projektet og dets resultater gennem projektpartnerne DI, Green Network og VIA University Colleget netværk.

 

RESULTATER

Resultaterne kan ses på flere planer. På projektet afslutningskonference, der blev afholdt tilbage i 2016, var der 110 deltagere fra hele landet. De deltagende virksomheder har fået ny læring ud af deres deltagelse. Fra en slutevaluering af projektet melder flere, at de i høj grad har fået læring ud af projektet. 99% af deltagerne melder desuden, at de har igangsat aktiviteter vedrørende bæredygtighed i deres virksomhed. Projektets erfaringer og resultater er samlet i rapport, som kan læses nedenfor. 

Projektetet har været med til at bidrage, som en inspirationskilde for arbejdet med bæredygtighed i små- og mellemstore virksomheder til gavn for deres konkurrenceevne.

OM PROJEKTET

Projektnavn: 
Bæredygtighed i SMV'er

Projektejer: 
VIA University College

Tid: 
2015-2016

Støttet med: 
1,0 mio. kroner

Hjemmeside:
www.bismv.dk 

RESULTATER

Projektet har udgivet en rapport i kølvandet på projektets afslutning. Rapporten omhandler resultaterne fra projektet. Rapporten kan findes nedenfor. 

AFSLUTTENDE RAPPORT

Projektet er afsluttet, og erfaringer og resultater er samlet i en afsluttende rapport. Rapporten kan læses her på siden.
 
Industriens Fond Bæredygtighed hos SMV'er Rapport
 

Temaindkaldelse

Projektet udspringer af Industriens Fonds temaindkaldelse om bæredygtig produktion.

KONTAKT

Projektansvarlig:
Trine Mønsted Nielsen
Lektor
Telefon: 87 55 44 13
Mail: trni@via.dk

Projektansvarlig Industriens Fond:
Kira Weis Klinke
Projektkoordinator
Telefon: 33 37 62 07
Mail: kwk@industriensfond.dk