Mere TechBBQ

24.07.2017

Over 2.000 gæster besøgte TechBBQ i 2016. Nu er det snart tid til TechBBQ 2017.

Den 5. og 6. september åbnes dørene op til årets version af TechBBQ. Det sker når flere tusinde gæster forventes at træde ind i Øksnehallens lokaler, hvor fortidens kvæg vil være erstattet af teknologikyndige iværksættere, virksomhedsledere og investorer.

Med en bevilling på i alt én million kroner, støtter Industriens Fond afholdelsen af TechBBQ i både 2017, 2018 og 2019. Det sker blandt andet for at fremme mødet mellem talentfulde iværksættere og erfarne industriledere fra mere etablerede danske virksomheder.
 

2016 var en succes

Forventningerne til TechBBQ 2017 er med rette store. De er nemlig fulgt i kølvandet på 2016-versionen af TechBBQ, der blev afholdt i Operaen i København. Læs mere om sidste års version af arrangementet på www.industriensfond.dk/TechBBQ.
 

Start-ups kan stadig ansøge

TechBBQ er et stort udstillingsvindue for iværksættervirksomheder. Sidste år var 60 nye virksomheder tilstede i Operaen og viste produkter og løsninger frem. I år vil dette tal med sikkerhed blive endnu højere - og derudover, er det stadigvæk muligt for iværksættervirksomheder at ansøge om at komme med til TechBBQ.

Ansøgningen skal være indsendt senest den 9. august, hvis man som iværksættervirksomhed gør sig håb om at deltage.

Om projektet

Med en samlet bevilling på en million kroner, støtter Industriens Fond afholdelsen af TechBBQ i både 2017, 2018 og 2019. Læs mere om projektet og støtten her.

Besøg TechBBQ

TechBBQ har sin egen hjemmeside, hvor der findes mere information om programmet og selve arrangementet, der altså i denne omgang afholdes den 5. og 6. september i Øksnehallen i København.