HumanImpact

Afsluttet
Bæredygtig produktion

Projektet skal tilføre danske virksomheder mere specialiseret humanistisk viden om deres kunder. På den måde kan innovationsprocesserne blive mere målrettede og kommercialiserbare med højere succesrater.

Danske virksomheder mangler viden om deres kunder tidligt i innovationsprocesserne. Projektet HumanImpact skal systematisk tilføre danske virksomheder specialiseret humanistisk viden om kunderne og deres adfærd. Hensigten er at bringe viden fra humanvidenskaberne i spil hos virksomheder, således at der kan blive skabt en ny forskningsbaseret viden, der kan være med til at styrke danske virksomheders innovationskapacitet og konkurrenceevne.

Humanistisk forskning er karakteriseret ved at kunne levere skarpe og dybdegående kortlægninger af kulturelle strømme og adfærdsmønstre. Den slags viden er essentiel, når virksomheder skal analysere forbrugsvalg, barrierer for nye produkter og services, medieforbrug, sammenhænge mellem identitet og forbrug og meget andet.

Metode

Projektet henvender sig primært til virksomheder med innovationsprojekter på bedding. Det skal være projekter, der er afhængige af at forstå de ønsker, behov eller adfærd, som virksomhedens kunder har. Projektet består af følgende hovedaktiviteter: 

  • Virksomhedsforløb
    Et virksomhedsforløb foregår i en konkret dansk virksomhed. Projektet sender humanistiske erhvervsforskere ud i virksomheden. Forløbene vil have en varighed på 4-5 måneder og efter hvert forløb opsamles viden og erfaringer fra forløbene. Dette sker gennem konstruktionen af en samlet database, hvor information om alle de deltagende virksomheders økonomiske og organisatoriske ydeevne vil blive opsamlet. Databasen muliggør en systematisk og evidensbaseret evaluering af de enkelte virksomhedsforløb, samt en spredning af best practice til yderligere en lang række virksomheder.
  • Workshops
    Projektet skal afholde tre årlige seminarer, hvorpå materialet fra virksomhedsforløbene vil blive præsenteret. Derudover afholdes to årlige workshops for særlige brancher. Formålet hermed er at øge virksomheders parathed til at optage forskningsbaseret viden, samt at inspirere til yderligere samarbejde mellem forskere og erhvervsliv.

Effekt

Projektet forventer at skabe langvarige samarbejder mellem erhvervslivet og den humanistiske forskning, der fremadrettet vil sikre, at virksomheder kan optage og anvende den viden, de netop står og mangler. Effekten af dette er at sikre danske virksomheder et permanent og langvarigt kompetenceløft, der kan øge konkurrenceevnen og gavne væksten. Der er opstillet følgende succeskriterier for projektet HumanImpact: 

  • 18 danske virksomheder indgår i individuelle virksomhedsforløb med humanistiske erhvervsforskere.
  • Minimum 80 % af virksomhederne har efter et år afsluttet eller udarbejdet et nyt forretningsudviklingsprojekt som følge af samarbejdet med HumanImpact.
  • Minimum 50 % af virksomhederne har efter et år identificeret nye samarbejdspartnere, der kan være med til at løfte innovationskapaciteten.
  • Minimum 50 % af virksomhederne har, efter at have deltaget i HumanImpact, en klar forståelse af, hvordan humanistisk viden understøtter innovationsindsatsen og forretningsudviklingen.
  • Minimum 80 % af virksomhederne har efter et år oplevet en substantiel værdiforøgelse som følge af samarbejdet med en humanistisk erhvervsforsker fra projektet HumanImpact.

 Projektet er udføres i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Dansk Industri, brancheorganisationen Dansk Erhverv og kontorfællesskabet Symbion.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
HumanImpact

Projektejer:
Københavns Universitet

Periode:
2018-2023

Støttet med:
7,8 mio. kroner

BESØG PARTNERNE

Projektet udføres i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Symbion. Besøg partnerne her:

Publikationer

Projektet har udgivet to rapporter om udvikling af branddragter og badeværelsesløsninger.

  • Det Danske Brandvæsen og fremtidens katastrofer

  • Læs rapport

 

Udfordringer ved bad og toilet når kroppen svækkes

Cases

Pressalit

Viking

KONTAKT

Projektejer
Stuart James Ward
Institutleder

Kontaktperson:
Marie Roloff Groth
Specialkonsulent
Telefon: 23 95 15 37
Mail: marie.roloff@hum.ku.dk

Kontakt

Brian Christensen

Projektleder

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.